Vista
20 aug 20212 okt 2021

Emilie Bausager og Asta Lynge. Foto: Jakob Ohrt
Emilie Bausager og Asta Lynge. Foto: Jakob Ohrt

Forestil dig scenen: Udstyret med en fløjte, en skammel og en lygte til når mørket falder på sidder hyrden og betragter bjergtinderne i horisonten. Køernes rytmiske drøvtyggen akkompagneres under tiden af fløjtens bløde toner og tilsammen danner det et stykke musik, som fuldender sammensmeltningen af menneske, dyr og landskab. Når han tager fløjten fra sine læber afløses dens klang af digte. Digte der skildrer den uskyldige leg og fjollerierne mellem hyrden og hyrdinden. Idyllen og den erotiske understrøm er tyktflydende og sød som schweizisk mælkechokolade.

Bausagers praksis kredser om, hvordan historien er en flydende størrelse, der altid er til forhandling og aldrig kan være en fuldstændig repræsentation. Hun anvender ofte anakronismen som et tilbagevendende greb, der placerer værkerne i et spændingsfelt mellem det pudsige, indsigtsfulde, alvorlige og humoristiske. Med afsæt i det konstruerede eller naturligt opståede landskab arbejder Bausager primært med installationer bestående af elementer som glas, keramik, objet trouvé, tekst og tryk.

Lynge arbejder associativt på tværs af materialer og processer, ofte med afsæt i et koncept eller en allegori. Hun er interesseret i forholdet mellem vækst og teknologi. Med en spekulativ tilgang behandler Lynges værkpraksis motiver fra en grøn forbrugskultur.

Emilie Bausager (UK/DK, 1992). MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Asta Lynge (DK,1988). BFA fra Central Saints Martins (2012), CSM Associate Studio Programme (2013–16).

Finissage, præsentation af galleriet og af udstillingen Vista:
Lør 2 okt kl 15-18

Kilde: Lagune Ouest

Lagune Ouest

Tagensvej 85 kld.
2200 København

Tirs-fre kl. 11-14
Lør kl. 15-18 (finissage)
Samt efter aftale

Gratis entré

Vista
20 aug 20212 okt 2021

Del

'Vista'

Facebook