
Martin R. Olsen har gennem årene fokuseret på en række forskellige aspekter af livet: samfundslivet, familielivet, efterlivet og senest det forhistoriske liv.
Men kun ét aspekt ad gangen. Ved at vise værker fra samtlige aspekter, håber vi at kunne vise den klare sammenhæng der løber gennem Martin R. Olsens p.t. samlede ouvre og at Martin har en helt unik position i dansk kunstliv, der virkelig fortjener at blive langt bedre belyst.
Velvidende at LOKALEs udstillingsrum på ingen måde kan rumme et fyldestgørende udvalg af Martins originale værker, har vi valgt at inddrage en større mængde arkiv- og dokumentationsmateriale, og som sammen med omkring 30 originalværker, udgør udstillingen i LOKALE.
Derudover arrangerer vi specielt i Art Week-perioden en bustur til Martins spektakulære og gigantiske værksted i den nedlagte papirfabrik i Næstved, hvor mange af hans store værker befinder sig.
Udstillingen arrangeres og kurrateres af Anders Benmouyal, Julie Bjørchmar Kølle og Cai Ulrich von Platen, alle medlemmer af LOKALE.
Kilde: LOKALE