Fernisering: Verden er i dig
29 sep 2021  kl. 12-20

Øjne. Foto: Medicinsk Museion
Øjne. Foto: Medicinsk Museion

Kom med til åbningen af efterårets store udstilling på Kunsthal Charlottenborg i samarbejde med Medicinsk Museion. 

Vores celler registrerer skiftet fra dag til nat, skabt af planetens bevægelse. Ting vi rører ved påvirker de trillioner af mikrober, der bor i og på os, og som bestemmer, hvordan vi har det. Vi eksisterer på godt og ondt i netværk af forbindelser, der strækker sig fra det mikroskopiske til det planetariske.

I udstillingen vil besøgende møde både ny biokunst, genstande fra Medicinsk Museions samlinger, malerier og videoinstallationer, meteoritter, duften af kirsebær, vandrør fra 1700-tallet, og en 7 meter stor roterende jordklode. Værker og genstande, der på hver deres måde vender spørgsmålet: Hvad gør verden ved os?

Deltagende kunstnere: Neri Oxman, Ralo Mayer, Katie Paterson, Bradley Pitts, Lucy McRae, Kathy High, Jiwon Woo, Sonja Bäumel, Baum & Leahy, Guston Sondin-Kung, Marcus Coates, Susan Morris, Till Rabus, Heath Bunting, Isabella Martin, Maya Sialuk Jacobsen, Kaitlynn Redell, Mary Maggic, Pinar Yoldas, Mogens Jacobsen, Anna Dumitriu, Andrew Carnie, Jenna Sutela, Luke Jerram, Revital Cohen & Tuur Van Balen.

Udstillingen er kurateret af Medicinsk Museion, og udviklet i samarbejde med Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) under Københavns Universitet. Produceret i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg.

Kilde: Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg

Nyhavn 2
1051 København K

Tir-fre 12-20
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
Børn under 16 år: Gratis entré

Kontakt

+45 33744639

Fernisering: Verden er i dig
29 sep 2021  kl. 12-20

Del

'Fernisering: Verden er i dig'

Facebook