Bustur med performance og atelierbesøg
28 sep 2021  kl. 16-19:30

Fotocollage: Kristian Holm
Fotocollage: Kristian Holm

ART DRIVE med SKITSE:
Få et unikt indblik i kunstnernes værksteder​

Slut din tirsdag af med ART DRIVE, en anderledes kunstoplevelse, hvor vi tager på atelierbesøg hos landets fremtrædende og lovende kunstnere.

ART DRIVE #5.
Turen begynder i SKITSE, hvorfra vi tager med bus ud til atelierfællesskabet 51Cth og besøger de tre kunstnere Christine Overvad Hansen, Ida Retz Wessberg og Silas Inoue.

Kunstnerne HANS F. BECK & KIRKE HUNDEVAD MENG opfører nye performanceværker i bussen på vej til ateliererne, hvor de også selv arbejder til dagligt.

Atelierfællesskabet ligger i et industrikvarter i Trekroner. Her er der værksteder og plads til at kunstnerne kan arbejde i alle skalaer og materialer. Fremme får vi et indblik i kunstnernes aktuelle arbejde, gennem konkrete eksempler fra deres proces.

Silas Inoue arbejder i sit atelier ud til stedets største arbejdsrum, hvor han kan stå både ude og inde, med sine værker af sukker, madolie, skimmel og andre levende organismer.

Ida Retz Wessberg finder inspiration i alt fra dynejakker til fortidens oversete kvindelige billedhuggere. Materialerne bronze, gips og jasminte bruges på kryds og tværs og sidestilles i skulpturerne.

Christine Overvad Hansens skulpturer udforsker krop, stoflighed og transformation, igennem udvekslingen mellem materialer, tid og sted.

Tilmelding nødvendig – køb biletter her.
Pris: 80 kr.

Kilde: SKITSE

SKITSE
Ryesgade 5, tv
2200 København N

Kontakt
+4581775057

www.skitse.nu
Ons – fre kl. 12-18
Lør kl. 11-15

Gratis entré

Bustur med performance og atelierbesøg
28 sep 2021  kl. 16-19:30

Del

'Bustur med performance og atelierbesøg'

Facebook