Hvad siger samarbejdspartnere?

Art Week skabes i tæt samarbejde med byens kunstscene

Art Week skabes i tæt samarbejde med byens kunstscene, her Nikolaj kunsthal. Foto: Christian Brems

Helene Nyborg, kunstnerisk leder, Nikolaj Kunsthal:

“Art Week er en fantastisk anledning til at lave et særligt event i forbindelse med kunsthallens udstillinger. I år (2019, red.) havde vi en performance med Andreas Emenius, der sammen med et hold performere og musikerne Trentemøller og Vibskov skabte en utrolig smuk og stemningsmættet oplevelse i Emenius’ udstilling ‘When the Unknown Becomes Familiar’. Billetterne blev revet væk på kort tid, og vi var så glade for at se at det især var unge mennesker, der mødte op.”

Marie Nipper, direktør, Copenhagen Contemporary:

Art Week startede og sluttede i år (2019, red.) på Copenhagen Contemporary og bød på fest, performance, temaomvisninger, samarbejder, Art Bar for børn og meget mere. Kunstugen i København er en unik mulighed for kunstnere, institutioner og gæster at møde hinanden, og vi er glade for, i samarbejde med Art Week, at have været ramme om og medspiller i mange af disse møder.

Gitte Johannesen, gallerist, SPECTA: 

“Vi har været glade for at deltage i Art Week. Programmet har budt på et væld af oplevelser som kan knytte gallerier, institutioner, fagfolk og publikum sammen, og understrege, at det er os alle, der tilsammen udgør en levende kunstscene.