Gallerivandringer: Fra Nordvest til Kongens Nytorv – Art Week viser dig Købehavns kunstscene
En central del af Art Weeks program er Art Tours, der sammen forbinder Københavns kunstscene på tværs. Art Week inviterer novicer så vel som erfarne kunstgængere med på kunstture til fods og på cykel. Billetterer fås købt gennem Politiken Plus.
Gåture
2400 NV: Besøg Til Vægs, Nils Stærk, Nicolai Wallner og Art Hub
I Nordvest ligger gallerierne side om side med designvirksomheder, autoværksteder og arbejderkarréer. På den guidede tur vil vi mærke områdets særlige vibe og se nogle af de største og mest rå udstillingslokaler i byen. Turen slutter med en kunstnerisk performance hos Art Hub på Thoravej 29.
Reality Check: Besøg Gether Contemporary, PS Hatch&Bloom og Fotografisk Center på Vesterbro
Midt i Kødbyens industrielle reminiscenser finder du gallerierne ind i mellem natklubber, cykelhandlere og restauranter. Kom med når vi går på opdagelse i dette livlige hjørne af galleriscenen, hvor du kan opleve alt hvad der rører sig lige præcis nu i dansk og udenlandsk kunst.
Kunstens kvinder: Besøg Marie Kirkegaard Gallery, SPECTA og Alice Folker Gallery i Indre By
På denne tur, kan du udelukkende opleve gallerier drevet af kvinder. Omgivet af Københavns kanaler og med en ekspertise inden for skandinavisk og international kunst, byder disse gallerier på samtidskunst fra øverste hylde.
Vilde blomster og hvide vægge: Besøg Tableau, Martin Asbæk Gallery og KANT i Indre By
I området omkring Kongens Nytorv møder vi både etablerede navne og nye spillere, der alle udfordre hvad et galleri kan indeholde. Området er kendt for sine mange levende eksempler på en nyere tendens i kunstbranchen: Mødet mellem kunst og design.
Den sorte firkant: Besøg Annual Reportt, Lokale, Mathias Malling Atelier og Bricks Gallery på Nørrebro
Det Indre Nørrebro byder på en livlig og eksperimenterende kunstscene, med alt fra etablerede gallerier til pop-up kunstinstallationer. Alt dette kan du opleve, når vi tager dig med rundt i området, der engang var kendt som den sorte firkant. Vi slutter turen af hos Bricks Gallery i Blågårdsgade, hvor der vil blive serveret forfriskninger.
Cykelture
Skitser, bøger og en kælder under Netto: Besøg SKITSE, Bladr, K19 og Lagune Ouest på Nørrebro
Art Week inviterer på cykeltur i kunstens tegn. I bedste tour de chambre-stil cykler vi fra udstillingssted til udstillingssted på Nørrebro, hvor du vil blive introduceret til bydelens blomstrende kunstscene. Vi slutter turen af med en finissage hos Lagune Ouest på Tagensvej 85.
Slim, krystaller og talende køkkener: Besøg Sirin Gallery x Nicolaj Bo, Ekely, C4 og Rose Eken X Sidse Cartens på Vesterbro
Vi ser på køkkenforhandlere, kunstbutikker og keramik, når Art Week invitere på cykeltur. Vi tager dig med gennem Vesterbros gader og stræder, hvor du kan opleve bydelens unikke udstillingssteder. Turen afsluttes med forfriskninger i Rose Ekens baggård på Gasværksvej.