Kroppen som lærred - med kunstner Nanna Lysholt Hansen
Rundetaarn
Se kort og tider
Performance: Dear Daughter/Anatomy of the Chthulucene #11
Kunsten.nu er Art Weeks søskende-organisation. Kunsten.nu er et gratis onlinemagasin om samtidskunst.
Nanna Lysholt Hansens lærred er kroppe – sin egen såvel som andres. Under Art Week udstiller hun kroppen i en undersøgende form med performancen Dear Daughter/Anatomy of the Chtulucene #11 i Rundetaarn. I samspil med urologen Helen O’Connels anatomiske beskrivelser af klitoris vil Lysholt Hansen sammenvæve stemmer fra litterære formødre med egne erfaringer omkring graviditet, fødsel, moderskab og seksualitet.
Under Art Week vil der også være mulighed for at deltage i en performance, der hovedsageligt er for de mindste. Her vil Lysholt Hansen bruge kroppen som lærred. Der vil blive tegnet på egen og hinandens hud med tør kropsmaling, imens der lyttes til musik.
Kit Valit Jensen har skrevet en artikel om Nanna Lysholt Hansen for kunsten.wp.stage.ng.peytz.dk. Jensen dykker ned i, hvordan Lysholt Hansen “undersøger og udfordrer (kvinde)kroppens væren i verden.” Jensen peger på, at “Hansen insisterer som kvinde på sin kvindekrop. Kroppen, som normalt er genstand for vores handlinger og daglige virke, sætter hun i spil på en ny måde og udforsker den i dialog med dagligdagsobjekter”.
Læs mere på kunsten.wp.stage.ng.peytz.dk om Lysholt Hansens kunstneriske praksis her.